Profil/historie

Profil/historie

Alt hvad der er værd at gøre, er værd at gøre godt. Det kendte ordsprog kunne faktisk godt være motto for Malefirmaet Kurt Hansen A/S.

For her løses opgaverne med ansvar og engagement overfor kunderne – og her går man ikke på kompromis, når det handler om kvalitet.

Starten på firmaet ligger tilbage i 1975. Efter at have rejst og arbejdet som maler gennem 10 år etablerede Kurt Hansen firmaet dette år.
Siden den spæde start har firmaet udviklet sig til et moderne og topprofessionelt malerfirma, som betjener virksomheder, boligforeninger og private med alle ydelser inden for malerfaget.

Viden og faglig stolthed
Firmaet ejes og ledes af Kaja Hansen, der har en baggrund som bl.a. faglærer inden for den tekniske skole, som medvirker til malernes uddannelse. I kraft af dette sidder hun inde med en dyb faglig viden om materialer, metoder og arbejdstilrettelæggelse. Det gennemsyrer firmaets praksis. Her hersker der ingen tilfældigheder, og alt sker ud fra en sikker viden, en klar forståelse af hvad rigtig kvalitet er, og hvad der i sidste ende tjener kunderne bedst.
Dette er en del af firmaets ”kultur”, som den enkelte medarbejder bærer med sig. Og når den faglige stolthed betones, så arbejder den enkelte medarbejder også med stort engagement og ansvar.

Starten på dagens HorsensGruppen
I 2005 slog firmaet følgeskab med byggefirmaet H. H. Hansen. Siden er flere firmaer kommet til det, vi i dag kender som HorsensGruppen, der tilbyder totalløsninger inden byggeri.

Læs HorsensGruppen profilbrochure her